Homemade by netHansen

 

Blintzes med kylling

1 kogt kylling
1 stort hakket løg
Plantemargarine (eller endnu bedre, afsmeltet kyllingefedt)
Salt og peber

Dej til Blintzes (pandekager)
4 æg
7 dl vand
6 dl hvedemel
1 tsk. salt

Pil kyllingekødet fra benene og hak det fint.
Steg løget i margarine eller kyllingefedt, og bland det med den hakkede kylling. Smag til med salt og peber.

Blintzes dej: Pisk æg, vand og salt sammen, tilsæt melet lidt ad gangen og pisk grundigt så eventuelle klumper røres helt ud.
Varm en non-stick pande på medium varme og smør den let med margarine eller kyllingefedt. Hæld lidt af dejen i panden hurtigt, så bunden netop er dækket af et tyndt lag. Steg pandekagen er par minutter på hver side, den må ikke blive for mørk.

Put en skefuld af kyllingeblandingen på den nederste del at pandekagen og fold/rul den rundt om fyldet (som en forårsrulle).

Bagning: Lægges på bagepapir og pensles med margarine eller kyllingefedt. Bages ved 175° i 30 min. Vend efter 15 min. så de brunes på begge sider.